Vores fremtidsvision – det stærkeste online klimabadge

Vores fremtidsvision – det stærkeste online klimabadge

Vores fremtidsvision – det stærkeste online klimabadge 2048 1536 Co2webbalance

CO2 Web Balance blev stiftet for et par måneder siden, med en ambition om at gøre internettet grønnere ved at tilbyde virksomhedsejere en CO2-neutral hjemmeside. Vi ved at den grønne omstilling ligger på alles sindelag, men vi tror på at klimaomstillingen først for alvor bliver en realitet, når virksomhedsejere også kan se økonomiske og kommercielle fordele ved at omlægge deres forretninger til mere bæredygtige og grønne alternativer. Derfor har vi fra dag ét forsøgt at kommercialisere vores grønne ydelse, så virksomheder udover den grønne samvittighed, også får fordel af en række forretningsmæssige aspekter, som resultat af deres CO2 medlemskab hos os.

Når certificeringer giver værdi for forbrugere og virksomheder

Vi har en klar ambition om at være det stærkeste online klimabadge, som giver forbrugere og hjemmesidebesøgende et øget incitament til at handle hos virksomheder, som er medlem hos os. Certifikater er desværre ofte en lidt sløret branche, hvor det for forbrugere kan være svært at gennemskue hvad certificeringen indebærer, og hvordan det kontrolleres at virksomheden reelt overholder parametrene, som er påkrævet for at blive certificeret. Med andre ord er gennemsigtighed et nøgleelement for at certificeringer giver værdi – både for virksomheder og forbrugere.

CO2 neutral hjemmeside – et transparent badge

Gennemsigtighed er et af de vigtigste elementer af vores forretning, for skal vi overbevise vores medlemmer om at en CO2-neutral hjemmeside er et godt tiltag, skal vi overbevise dem om at forbrugerne vægter det højt. For at forbrugerne vægter vores CO2-badge højt, skal de tro på de værdier og løfter som badget står for, og derfor er det vores fornemste opgave at tage forbrugeren i hånden og fortælle, og forklare hvordan vi gør tingene. Det kan være alt fra fastsættelsen af CO2-udledningen, dokumentationen, hvordan vi CO2 kompenserer og meget mere – det vigtigste er, at forbrugeren har tillid til CO2-badget og forstår, hvad det står for.

Fremtiden byder på den ultimative gennemsigtighed

For at forbedre gennemsigtigheden i vores forretning forsøger vi hele tiden at optimere vores ydelse og formidlingen af den. Som et led i den proces kan vi afsløre, at vi i fremtiden vil udkomme med en helt ny løsning, der fundamentalt ændrer vores forretningsmodel, måden hvorpå vi servicerer vores medlemmer og skaber gennemsigtighed for forbrugere. For at forstå hvordan vi ændrer vores forretning, er det vigtigt at kende til måden hvorpå tingene foregår på nuværende tidspunkt – hold godt fast for det bliver en anelse teknisk.

Et øjebliksbillede af vores medlemmers CO2-udledning

På nuværende tidspunkt tager vores fastsættelse af vores medlemmers hjemmesiders udledning udgangspunkt i et øjebliksbillede. Det betyder at når en virksomhed henvender sig til os, og ønsker at vi skal CO2-neutralisere deres hjemmeside, så bruger vi de hjemmesidedata, vi har til rådighed, og forsøger så godt vi kan at fremskrive disse det kommende år. På nuværende tidspunkt er det det, der er muligt, men det giver også en række usikkerheder i vores beregning. Det kunne sagtens være at antallet af besøgende på et medlems hjemmeside steg eller faldt det kommende år, at de udbyggede deres hjemmeside med mange undersider, eller skiftede til en hostingudbyder der bruger grøn energi til at drive deres servere – alt sammen vil betyde at CO2-udledningen ændres. I sidste ende betyder det at vores beregning af en hjemmesides CO2-aftryk i dag er et overslag, som sandsynligvis vil ændre sig det kommende år.

Jo mere hjemmesidedata, desto bedre CO2-estimering

For at ændre måden hvorpå vi beregner CO2-udledningen og for at lykkedes med at gøre den mere præcis, er et bedre datagrundlag nøglen. Hvis vi dagligt kan fastsætte hvor mange besøgende der har været på et medlems hjemmeside, hvor mange menupunkter de har klikket på, og hvor lang tid de har brugt, kan vi meget præcist fastsætte CO2-udledningen. Vi er i gang med at finde den rette udviklingsparter til at skabe en fantastisk platform, som vil gøre det meget nemmere dels at blive medlem, men også at fastsætte en præcis CO2-udledning.

Integration med analyseværktøj

Den grundlæggende idé i platformen er at en virksomhed kan gennemføre hele tilmeldingsprocessen online på fem minutter. Ved tilmelding vil hjemmesideejeren blive bedt om at tilknytte Google Analytics med deres konto. Google Analytics er det mest udbredte analyseværktøj til at se værdifuld data om sin hjemmesides performance. Med Google Analytics får man eksempelvis indsigt i hvor mange der besøger ens hjemmeside, hvad de kigger på, hvor de falder fra og hvor længe de bruger på de enkelte menupunkter. Oftest bruges værktøjet til at optimere brugerens oplevelse på hjemmesiden, men i vores tilfælde vil vi bruge dataen til at fastsætte hjemmesidens CO2-udledning. Fra vores side eliminerer det fuldstændig den usikkerhed der er omkring dokumentationen fra virksomhedens side – altså hvorvidt besøgstallene på hjemmesiden er korrekte, for med denne integration, vil vi have adgang til besøgstallene direkte.

En ny pas-as-you-go-løsning

Hvis vi er i stand til at estimere CO2-udledningen, som hver eneste besøgende på hjemmesiden forårsager, vil vi også kunne gå over til en pay-as-you-go-løsning, hvor vores medlemmer udelukkende betaler for deres faktiske udledning. Det betyder, at vores kommende løsning hver eneste dag evaluerer hvert eneste af vores medlemmer, og derved opnår vi den ultimative gennemsigthed set fra forbrugerens synspunkt. Foruden denne kæmpe fordel vil vi med den nye løsning også kunne automatisere mange af vores administrative processer, hvilket betyder, at vi kan fokusere på at udvikle vores ydelser og forretning, så vi sikrer en tårnhøj værdi af medlemskab hos os også i fremtiden.

Den mest præcise CO2-estimering i verden

Vi forsøger virkelig at gøre en CO2-neutral hjemmeside til meget mere end bare et klimatiltag for en virksomhedsejer. Vi har et mål om at gøre internettet grønnere, og skal vi lykkedes med det, skal vi have mange flere medlemmer i vores CO2-neutral hjemmesidefamilie. Vi håber, at den kommende online platform vil hjælpe os til at blive markedsledende, og at vores badge bliver det stærkeste online klimabadge.