Nyt spændende samarbejde med Ørskov Digital

Nyt spændende samarbejde med Ørskov Digital

Nyt spændende samarbejde med Ørskov Digital 1920 1280 Co2webbalance

Vi er super glade for at kunne præsentere vores første samarbejde med Ørskov Digital. Vi er løbende i dialog med potentielle samarbejdspartnere, som kan hjælpe os til at udvide vores CO2-neutrale familie endnu hurtigere, samt sprede det vigtige budskab om CO2-neutrale hjemmesider.

Hvad laver Ørskov Digital?

“Hos Ørskov Digital hjælper vi små- og mellemstore virksomheder med at excellere online uden at det skal koste en formue. Vi adskiller os fra andre bureauer ved at tilbyde meget transparente løsninger, så kunden altid kan opsige samarbejdet. Vi oplever, at kunder sætter pris på, at vi i høj grad bidrager med strategisk sparring til optimering, markedspenetration samt dataanalyse. Konkret dækker vi områder inden for analyse, en bred pallette af digital markedsføring, webudvikling samt konverteringsoptimering.” (læs mere på orskovdigital.dk)

Hvorfor indlede et samarbejde med CO2 Web Balance?

“Drengene bag CO2 Web Balance er super dedikerede til projektet. Derfor er det svært at takke nej, når man bliver spurgt, om man ønsker at tage del i et spændende og aktuelt projekt som dette. CO2 Web Balance berører et højaktuelt emne og problem vedrørende miljø og klima. Det viser sig, at hjemmesider udleder store mængder af CO2 proportionelt med antallet af hjemmesidens besøgende. CO2 Web Balance har produceret et dashboard, der viser kundens CO2-udledning. Herudover tilbyder de at ”CO2-neutralisere” hjemmesider ved at estimere hjemmesiders CO2-udledning og hjælpe med at kompensere den. Fra et markedsføringssynspunkt er dette super interessant, da forbrugere i dag er suckers for miljøvenlige produkter. CO2 Web Balance tilbyder badges, der kan benyttes til markedsføring, hvor den besøgende informeres om at der surfes på en CO2-neutral hjemmeside. Mange virksomheder kan derved opnå utroligt stor kundetilknytning og brandværdi ved at slå på disse parametre og opbygge deres CSR-politik omkring dette.”

Hvad håber Ørskov Digital at kunderne får ud af det?

“Mine egne kunder kan bruge CO2 Web Balance til at opbygge deres brand. Om kort tid vil Amazon penetrere det danske e-marked, hvorfor det bliver endnu vigtigere for danske e-handelsvirksomheder at opbygge en unik kunderelation. Dette kan bl.a. gøres ved at gøre opmærksom på CO2-venlighed og ved at tilbyde den personlige og unikke service, som man ikke kan få på samme måde hos giganter som Amazon.”

Hvorfor er CO2 Web Balances produkt værd at sælge videre?

“Prisen for produktet starter fra kun 99 kr. i måneden. Vi oplever, at kunder favoriserer CO2-venlige virksomheder og derved fravælger de virksomheder, som ikke er miljøvenlige. Det er derfor småpenge at betale i forhold til den værdi, som det kan tilføre virksomheden med den rette strategi. Ses initiativet i forhold til mange andre CO2-reducerende tiltag man kan tage i sin virksomhed vil man hurtigt kunne konkludere at en CO2-neutral hjemmeside er den klart mest fleksbile og prisvenlige løsning, som samtidig giver den største eksponering.”

Hvad har dine kunderelationers respons været på produktet?

“Mine kunder har været meget positivt stemt over for CO2 Web Balance og tilbuddet om en CO2-neutral hjemmeside. Det er interessant, at kunder er i stand til også at nytænke og derved komme med forslag til, hvordan vi kan sætte fokus på miljø på andre måder end ved hjælp af badges. F.eks. vedlægger én af mine kunder et produkt fra CO2 Web Balance i sine ordrer for at gøre opmærksom på bevidstheden omkring en CO2-venlig hjemmeside. Selvom det er en ydelse man køber, ser vi det hos Ørskov Digital som en hurtigt voksende familie, hvor der kollektivt er win-win på alle parametre.”

Hvad håber du samarbejdet kan føre til i fremtiden?

“CO2-venlige hjemmesider er kommet for at blive. Sammenlignes denne service med Trustpilot, er det tydeligt, at flere og flere virksomhedsejere vil blive tvunget til at overveje at investere i en CO2-venlig hjemmeside. Forbrugere i dag stiller højere krav end nogensinde før, hvorfor en CO2-venlig hjemmeside kan være et krav fra forbrugerens side for at ville købe. Vi håber derfor, at vi personligt såvel som professionelt kan være med til at bidrage til en grønnere fremtid gennem dette samarbejde. Og så håber jeg selvfølgelig, at vores kunder også skaber en bedre og sundere forretning som resultat af engagementet med CO2 Web Balance.”

Hvis du kunne have lyst til at indlede et samarbejde med os, som kan hjælpe vores CO2-neutrale familie større hører vi meget gerne fra dig på hello@co2webbalance.dk