Hvordan påvirker vores internetvaner klimaet?

Hvordan påvirker vores internetvaner klimaet?

Hvordan påvirker vores internetvaner klimaet? 1920 1869 Co2webbalance

Vi danskere er flittige anvendere af internettet. Vi bruger det meget – rigtig meget endda. I 2019 brugte vi gennemsnitligt 5 timer og 28 minutter på internettet om dagen. På årlig basis bliver det til knap 2.000 timer – altså svarende til, at vi ud af årets 365 dage tilbringer 83 af dem på internettet. De fleste tænker nok ikke over det i hverdagen, men hver gang vi udfører en handling på internettet, kræver det energi. Uanset om du sender en fødselsdagshilsen til din kammerat på Messenger, svarer på en mail fra din kollega eller blot afspiller en kort video, du finder på Facebook, har din handling en pris, som klimaet får lov til at betale. 

Internettet er en usynlig klimasynder

Det virker måske lidt bizart, at noget virtuelt, der svæver rundt et sted i en sky, kan have direkte konsekvenser for den fysiske verden, vi lever i. Men i det øjeblik, du afspiller endnu en video på Facebook, igangsættes en proces, hvor dataene transporteres fra en af Facebooks servere og ned til det device, du tilgår internettet på.

Den data, du henter ned på dit device, ligger på en server, og disse servere lagres i massevis i datacentre. Datacentrene sluger strøm i rigelige mængder for at holde sig kørende, og deres energiforbrug udgør over 1% af verdens samlede energiforbrug. Datacentrene bliver større og større, og der kommer flere af dem i takt med, at datatørsten stiger. Der er således udsigter til, at energiudledningen fra disse datacentre blot vil stige, mens en større del af verdens befolkning får internetadgang.

At surfe på nettet er alt i alt en energikrævende proces! Udover i datacentrene, forbruges der energi i selve leverancen af data, og dit device forbruger energi, mens du tilgår internettet. Selv om det ikke kan ses med det blotte øje, sætter vores internetsurfing gang i en række energidrevne mekanismer. Et afgørende aspekt bliver derfor, hvordan energien til lagring og transport af data produceres, og der er stor forskel på, hvordan de enkelte IT-giganter løser denne opgave. 

Hvor grønne er IT-giganterne egentlig?

Hvor stor en belastning vores internetsurfing har på klimaet afhænger af, om servere og datacentre drives af grønne, vedvarende energikilder eller tunge, ”sorte” fossile brændstoffer.

I en række år har Greenpeace udgivet rapporter, hvori de undersøger, hvordan 70 forskellige selskaber skaffer energi til at drive deres tjenester. Ud fra undersøgelserne får de en ”klima-karakter” med A som topkarakter og F som dumpekarakter. Et hurtigt kig på scorekortet fra 2017 afslører en stor variation i de tildelte karakterer.

Google, Facebook, Instagram, Apple og YouTube får topkarakter, da de i høj grad baserer deres energiforbrug på sol- og vindenergi. Andre store selskaber som Microsoft, Skype og Yahoo følger trop i klimakampen og får karakteren B, mens Amazon og Netflix halter efter.

Greenpeace har igennem en længere periode ført en hetz mod Netflix, og i rapporten har de givet dem karakteren D. Den lave karakter skyldes bl.a., at Netflix ikke offentligt har forpligtiget sig til at tage del i den grønne omstilling og dermed udskifte deres sorte energikilder med grønne. Faktisk har Netflix oplevet et fald fra i 2015 at bruge ca. 23% vedvarende energikilder til kun at bruge 17% i 2016.

Udbydere af cloudservices

Netflix er en af de mange virksomheder, der bruger Amazon Web Service (AWS) til lagring af data. AWS er en af verdens største cloud-udbydere, så det er særligt problematisk, at de kun bruger 17% vedvarende energikilder. Når Netflix’ datatrafik stormer frem, og efterspørgslen bliver større, øges den fossile energiproduktionen samtidig, hvilket giver sorte udsigter for den grønne omstilling.

Der er dog andre aktører på markedet for cloud services, der udgør et grønnere alternativ til AWS. Google og Microsoft er nogle af AWS’s største konkurrenter på markedet, og særligt Google er gået forrest i kampen mod forurenende energikilder. Google er verdens største private køber af grøn energi, og den CO2, der udledes fra deres datacentre, kompenserer de for ved at købe grøn energi andre steder i verden. I 2017 havde Google et Clean Energy Index på 56%, og siden da har Google fortsat forpligtiget sig til at nå målet om 100% vedvarende energi. Så som virksomheds- og hjemmesideejer er det muligt at gøre en forskel for klimaet ved blot at undersøge, hvor klimavenlige de forskellige cloud-udbydere er og dernæst vælge en udbyder, der deler din ambition om at styrke den grønne omstilling.

Men det er vigtigt at pointere, at det ikke bare er virksomhedernes beslutninger, der er afgørende for, hvordan vores internetvaner vil påvirke klimaet fremadrettet. Som storforbrugere af internettet er det vigtigt, at vi forstår, hvilken effekt vores hverdagsvaner har på klimaet, samt hvordan vi selv har mulighed for at minimere CO2-aftrykket.

Et lavere energiforbrug kræver et mindre dataforbrug

Nøglen til et lavere CO2-udslip fra internettet er et lavere energiforbrug, og internettets energiforbrug hænger proportionalt sammen med mængden af data, der skal sendes frem og tilbage mellem servere og devices. Så kort sagt, for at minimere internettets klimaaftryk, skal vi minimere vores databrug.

I dag er der skruet godt op for kommunikationsaktiviteterne. At vi konstant har adgang til internettet tillader, at vi kan indlæse de nyeste Facebook-opslag samtidig med, vi fører en samtale med naboen hen over havehækken. Med denne teknologiske udvikling har vi endvidere fået et behov for at holde os opdaterede om, hvad der sker omkring os, hvilket kan forklare, hvorfor vi gennemsnitligt tilbringer over tre timer på sociale medier i løbet af dagen. Med den hærgende corona-pandemi er datatørsten blot eksploderet. Fysiske møder afholdes online, den normale tavleundervisning bliver til zoom-undervisning, og der streames film og serier for livet løs. Under landsdækkende lockdowns bliver restauranter, butikker, biografer m.m. lukket ned, og vi vender os mod skærmene i vores søgen efter ny underholdning. Altså kan målet om at minimere datatørsten virke uoverskueligt og urealistisk.

Så dyre er vores internetvaner for klimaet

Det skal dog understreges, at streaming af videoer er dyrt for klimaet, især hvis billedkvaliteten er høj. De fleste af os kan nikke genkendende til, at det er rart og afslappende at smide sig på sofaen med et afsnit eller to af sin yndlingsserie. Mange af os tænker nok heller ikke videre over, at vores hjerneaflastning bliver til en klimabelastning. En times streaming af serier på Netflix udleder ca. 163 gr CO2, og det er ikke bare vores streamingvaner, der har konsekvenser for klimaet. Du scroller på Facebook og støder på en 60 sekunders video, hvorefter du trykker på afspilsknappen. Videoen er sjov, den får dig til at grine, så du vælger at dele den med dine 333 venner på Facebook. Det tager få sekunder, men kræver alligevel den samme mængde energi, som der skal til for at koge fire liter vand.

At sende og modtage mails udleder også CO2, men det er klart – handlinger, der omfatter mindre datamængder, udleder mindre CO2. Modtager du en spam-mail, svarer det til en udledning på omtrent 0,3 gr CO2. Det er vel en ubetydelig mængde? Men hvis du modtager 10 spam mails hver eneste dag, bliver det til over et kilo CO2, der udledes på et år. Mails med billeder og vedhæftede filer udleder op mod 50 gram CO2, så hvis du dagligt modtager adskillige reklamemails, bliver det i længden en dyr fornøjelse for klimaet.

Der er andre løsninger end at opsige Netflix-abonnementen

Måske er det værd at overveje at skrue ned for antallet af Facebook-videoer, du deler med din omgangskreds. Måske det også er muligt at skære et kvarter af den daglige streaming af film og serier, men der er andre måder at fremme mere bæredygtige internetvaner, der ikke kræver, at man vinker farvel til Netflix-abonnementen. Der er en række små ændringer, vi kan implementere i hverdagen, der tilsammen giver vores internetvaner et skub i den rigtige retning.

Når vi lader vores devices være tændt om natten, begynder diverse apps at opdatere automatisk, og det er en energikrævende proces, hvor store datapakker sendes fra datacenter ned til devicet. Derfor kan en ide være at slukke telefonen om natten eller bare at slå automatiske opdateringer fra – det sætter en stopper for datatrafikken. En anden mulighed er at holde øje med, hvilken opløsning du streamer videoer i. Som nævnt tidligere, vil indlæsningen og transporten af en højere billedkvalitet kræve mere energi, men helt specifikt kan en høj billedkvalitet frem for en ultrahøj billedkvalitet betyde, at du blot bruger 3 GB i timen frem for 7.

Surf på grønne hjemmesider

Bæredygtighed vægtes i stigende grad blandt forbrugere, og det smitter af på virksomhederne. Flere virksomheder profilerer sig på deres grønne tiltag – det øger deres brandværdi, men det gør det også nemmere for dig som forbruger at træffe klimavenlige beslutninger.

Et aspekt af virksomheders grønne omstillingsproces er CO2-neutralisering af deres hjemmesider. Det er en ærlig erkendelse, at en hjemmeside er energikrævende, både da dens data skal opbevares i centre, der forbruger strøm, og da det kræver energi at transportere informationen videre til den besøgende. Men, for at gøre op for dette, kan virksomheder investere i bæredygtige projekter, der fremmer produktionen af vedvarende energikilder andre steder i verden. Altså kan du som forbruger surfe på disse CO2-neutrale hjemmesider med god samvittighed. Hjemmesider, der har opnået CO2-neutralitet hos CO2 Web Balance, vil få tilsendt et badge til brug på siden, så du aldrig er i tvivl om, at du surfer grønt. Ved at vælge grønne udbydere kan du som forbruger sende et signal til virksomhederne om, at bæredygtighed og klimahensyn er vigtige prioriteter for dig, og når efterspørgslen på klimavenlige løsninger stiger, vil virksomhedernes udvikling følge efter.

Det er et faktum, at vores nuværende internetvaner sætter klimaet under pres, men med få små, overskuelige ændringer i vores hverdagsvaner er det muligt at skabe en internetkultur med et fælles mål om at minimere klimabelastningen.

Kilder:
Digitalinformationworld.com
Datacenterknowledge.com
Zetland.dk
Greenpeace.org
Qz.com
Whatagraph.com
Videnskab.dk
Politiken.dk
Carbonliteracy.com